- epilepsi
- substantiv
1. epilepsi (sygdom, helse)
För personer med svår epilepsi är ett kirurgiskt ingrepp ofta det enda botemedlet
For personer med svær epilepsi er et kirurgisk indgreb ofte den eneste hjælp
Svensk-dansk ordbog. 2014.
För personer med svår epilepsi är ett kirurgiskt ingrepp ofta det enda botemedlet
Svensk-dansk ordbog. 2014.
epilepsi — e|pi|lep|si sb., en (en sygdom), i sms. epilepsi , fx epilepsianfald … Dansk ordbog
Epilepsi — Faldsot, ligfald … Danske encyklopædi
epilepsi — is., tıp, Fr. épilepsie Sara … Çağatay Osmanlı Sözlük
epilepsi — s ( n) MED nervsjukdom med epileptiska anfall … Clue 9 Svensk Ordbok
Epilepsie — Sf Fallsucht erw. fach. (16. Jh.) Entlehnung. Entlehnt aus l. epilēpsia, dieses aus gr. epílēpsis, eigentlich Ergreifen ), zu gr. epilambánein erfassen, überfallen , zu gr. lambánein fassen, nehmen und gr. epí Präp. auf, darüber . Also eigentlich … Etymologisches Wörterbuch der deutschen sprache
ÉPILEPSIE — Le mot «épilepsie» (du verbe 﨎神晴凞見猪見益﨎晴益, saisir), désignait autrefois toutes les crises au cours desquelles un sujet était privé, à l’improviste, de ses sens, c’est à dire au cours desquelles il perdait soudainement connaissance. Ambroise Paré a … Encyclopédie Universelle
epilepsie — EPILEPSÍE, epilepsii, s.f. Boală a sistemului nervos, caracterizată prin crize convulsive intermitente, însoţite de pierderea cunoştinţei, de halucinaţii şi de alte tulburări psihice; pedepsie, boala copiilor, ducă se pe pustii. – Din fr.… … Dicționar Român
sara — is., tıp, Ar. ṣarˁa Zaman zaman kendini kaybederek olduğu yere düşme, vücutta şiddetli çırpınmalar ve ağız köpürmesi ile ortaya çıkan bir sinir hastalığı, epilepsi, tutarak, tutarık, tutarga, yilbik … Çağatay Osmanlı Sözlük
epilepsy — ep|i|lep|sy [ˈepılepsi] n [U] [Date: 1500 1600; : French; Origin: épilepsie, from Greek epilepsia, from epilambanein to seize ] a medical condition affecting your brain, that can make you suddenly become unconscious or unable to control your… … Dictionary of contemporary English
epileptiker — e|pi|lep|ti|ker sb., en, e, ne (person der lider af epilepsi) … Dansk ordbog
epileptisk — e|pi|lep|tisk adj., itk. d.s., e (som vedrører epilepsi); et epileptisk anfald … Dansk ordbog